|
Om NSIF |
 |
|
Leveregler for NSIF, Nr.
Søby IF
- I Nr. Søby If taler vi ordentlig til
hinanden. Ingen sjofle tilråb eller
kommentarer om hinandens udseende.
- Det bestræbes der altid er 2 ledere til
arrangementer med overnatning.
- Nye trænere skal for så vidt muligt,
ikke ha eneansvar for et hold børn.
- Man går ikke ind i det modsatte køns
omklædningsrum.
- Det er ikke tilladt at fotografere i
omklædningsrum.
- Man inviterer ikke enkelte børn hjem til
sig.
- Forældrene opfordres til at deltage i
børnenes idræt. De kender børnene godt og er
derfor i stand at opdage hvis børnene
mistrives.
- Alle har pligt til at gå til klubbens
kontaktperson, hvis de hører rygter om
overgreb eller selv fornemmer noget er galt.
- Der er selvfølgelig plads til både
sejrsknus, et klap på skulderen eller en
trøstende omfavnelse til det barn, som føler
nederlag eller har slået sig. Berøringer på
bryst eller i skridt er aldrig acceptable.
- Det er også naturligt med kropslig
kontakt i situationer, hvor barnet skal have
hjælp til at udføre bestemte bevægelser. Der
kan også være tale om sikkerhedsmæssige
årsager til, at en instruktør griber eller
holder et barn.

|
Formandens ord

|
Louise Rønde Andersen
Formand, NSIF |
 |
"Det er ikke nok, at der er grønt lys - man skal også flytte fusserne"
Sådan sagde Thomas til Nuser fra tegneserien Radiserne
”Fusserne” er du og jeg og uden os, vil NSIF være et levn fra en svunden tid. Det vi mangler er hænderne til at bakke ”fusserne” op. Hånden kan være stor eller lille, det har ingen betydning, når blot der er hænder nok.
"Hvorfor arbejde frivillig", er et spørgsmål jeg ofte møder, fra de som ikke har tradition for at engagere sig i det frivillige foreningsarbejde. De klassiske argumenter er, styrkelse af lokalsamfundet og det sammenhold det skaber mellem mennesker. For mig er det også for at støtte mine børn og følge dem i deres fritid. Derudover er der en helt anden personlig gevinst.
Fysisk aktivitet sammen med andre er med til at styrke os rent mentalt. Hvem kender ikke til at have en dårlig dag eller en stresset hverdag, hvor vi skal leve op til alle de forventninger vi tror, alle andre har til os? Videnskabeligt er det bevist, at idræt er med til at give mere overskud i hverdagen. Det lyder vanvittigt, at man skal bruge tid for at få tid, men det skyldes at stress og dårlige dage optager meget af vores energi, og derfor bruger vi vores kostbare tid forkert.
Det frivillige arbejde er med til, at man kan mærke at man lever. Her kan man gøre en forskel. En forskel der betyder noget for rigtig mange både børn, unge og voksne.
Det er nogle af de argumenter jeg bruger, når jeg skal fortælle om hvorfor jeg gerne vil engagere mig i det frivillige foreningsliv.
Sæsonen 2010/11 har på flere måder været en uforglemmelig sæson. Kanon flotte resultater og præstationer, og det har været en fornøjelse at se den store tilslutning, der har været til alle aktiviteter. Det er altid en fornøjelse, at komme om i hallen, og mærke hvordan der summer af liv. Og det bekræfter mig også kun i, at skal vi fortsætte med at udvikle os og tilbyde aktiviteter for alle, er udbygningen af hallen dét, som vi har brug for.
Til den kommende sæson bevæger vi os i den rigtige retning for at komme over på den anden side af vejen, og forhåbentlig i tide så vi kan nå det før lyset bliver rødt.
Vi har fået mulighed for at tilbyde den store gruppe af dygtige junior håndboldspillere nogle ekstra timer på Åkjærskolen i Skive. Derudover får alle hold fra U10 og opefter i år to træningsdage i hallen. Gymnastik har søgt om tilskud til redskaber hos Skive Idrætssamvirke, redskaber som alle aktiviteter kan få glæde af.
Vi tror på, at ændringerne af træningstider og indkøb af redskaber er investeringer, som vil gøre en forskel for hele foreningen på den lange bane.
Kontakt en fra bestyrelsen eller et udvalg og få en snak om, hvor du kan gøre en forskel.
På gensyn
Louise Rønde Andersen
Formand, NSIF
|
|

|
|
Formandens ord 2010
Party i provinsen
”Vi skal ud hvor de river det ned
Ud hvor de smukke piger bor
Der hvor der ingen grænser er
Hvor der er plads til de vilde roser gror
Party on till the break of dawn
Kulørte lamper der damper
En nat så flyver vi to
Til musklerne kæmper i kramper”
Hej Matematik!
|
Louise Rønde Andersen
Formand, NSIF |
 |
Nogle af jer har måske fra folkeskolen en
erindring om matematik bogen ”Hej Matematik!”.
Efter sommerferien skal min ældste søn, William,
starte i Brårup skole, og da jeg for nyligt var
jeg til informationsmøde havde jeg virkelig lyst
til at spørge om man stadig benytter ”Hej
Matematik!” bogen. For en gangs skyld styrede
jeg min spørgelyst, så jeg må vente til efter
sommerferien med at få stillet min nysgerrighed.
Nu sidder I måske og tænker står der Brårup
Skole! Ja, det gør der fordi jeg bor, hvad man
roligt kan kalde, ude midt i ingenting, den
drænede Tastum Sø. Oprindeligt kommer jeg fra
Holstebroegnen nærmere sagt Skave. Her blev jeg
som 18 årig for første gang valgt ind i en lokal
idrætsforening. Derforinden startede jeg en
ungegruppe i DGI Vestjylland, den første af
slagsen, og som nu lever et selvstændigt liv i
alle DGI’s 16
landsdelsforeninger.
Efter min gymnasietid flyttede jeg mod øst for
at studere, og her blev jeg også hurtig en del
af DGI Østjylland. Et skift fra en vest til en
øst forening gav mig et indblik i, hvor
forskellige foreninger er. Foreninger er
forskellige i deres håndteringer af bl.a.
arrangementer, information, struktur,
kommunikation og ikke mindst værdier.
Derfor går jeg også til opgaven som formand med
ydmyghed. Jeg har ikke noget ønske om at ryste
hele posen og vende op og ned på alt, for NSIF
er en kanon og velfungerede forening.
Naturligvis har jeg nogle ambitioner og visioner
på foreningens vegne, og der ligger nogle store
og spændende udfordringer bl.a. omkring hallen,
samarbejdet med HIF og hjemmesiden. Det er
udfordringer jeg ønsker at løse via
S - amarbejde
Æ - rlighed
L - oyalitet
Der hvor I vil mærke en forandring, er omkring
kontakten til bestyrelsen/ledelsen i NSIF. Mit
fokus ligger ikke på de enkelte idrætter – denne
opgave er de enkelte aktivitetsudvalg langt
bedre til at løse!
Mit fokus er strategisk og langsigtet. Hvad er
vore mål, hvilke visioner har vi, og hvilken
mission er vi på? Det er spørgsmål som ledelsen
vil begynde at arbejde med efter sommerferien og
fremefter. Mine personlige mål for NSIF er, at
sikre en konstant udvikling, at skabe en
innovativ forening og at øge gejsten, glæden og
energien omkring foreningsarbejdet. Alt sammen
med respekt for de værdier og normer som er
grundstenen i NSIF.
Uden gejst, glæde og energi har vi ingen
frivillige, og uden frivillige vil vi langsomt
dø. Derfor skal vi op af stolene. Vi skal glædes
over at bo hvor der ingen grænser er, være
begejstret for at bo et sted hvor der er plads
til de vilde roser, og hvis vi har gejsten og
glæden skaber vi energi til at løfte i flok.
Mine mange år i foreningsverdenen – senest 4 år
i landsdels ledelsen i DGI Nordvest – har
styrket mig i håndteringen af ledelsesmæssige
opgaver, men det betyder ikke at jeg ikke har
brug for hjælp. Jeg er tilflytter, og har derfor
ikke den lokale foreningsånd under huden. Jeg
ønsker naturligvis at lære, og det er her jeg
har brug for en hånd.
Min beskedne viden om NSIF skyldes, at det er et
relativ kort tid jeg har kendt foreningen. Min
mand og jeg valgte for 6 år siden at flytte til
Jegstrupvej, og mit første møde med NSIF var da
William i 2005 startede til forældrebarn
gymnastik. Siden er Ditte på nu 3½ år startet
til gymnastik, og lur mig om ikke sidste skud på
stammen, Juliane, kommer til forældrebarn
gymnastik i 2011.
Arbejdsmæssigt er jeg HR konsulent på DEIF A/S,
og min mand, Michael,S er logistikchef på
Grameta i V. Lyby. Fritiden er booket med idræt,
foreningsarbejde og når batterierne skal ”lades
op” værdsætter jeg naturen, de 2 får med lam,
den røde hankat, den gule labrador og et utal af
muldvarper som har hjemme på matriklens 7ha
jord.
På gensyn
Louise Rønde Andersen
Formand, NSIF
|
| |
|
|
|
|